Himmel, se Havet!

Valkehaj

tirsdag 23. september 2008klokken 17:07 · 2 kommentarer · Strik

På Kongskilde Efterårsmarked var der en masse dyr. Der var heste, får, geder, høns og bier. Og så var der de udstoppede. Vildsvin, ræv, pindsvin og en sæl.

Jeg kan godt lide fårene, for de leverer virkelig varen. Uld til filtning, uld til strikning. Bløde skind til at varme sig ved. Lækre mejeriprodukter til at mæske sig med. Smagfuldt kød til at trylle i køkkener med. Men jeg holdt mig nu til garnet på dette marked.

Jeg har strikket, og valket rigtig mange tasker og punge, som blev solgt fra forskellige butikker i København. Jeg vidste lige præcis, hvor meget, og hvorlænge tingene skulle have i vaskemaskinen, for at opnå ensartede resultater. Dengang var jeg en haj, i dag gider jeg ikke rigtig de store udskejelser.

Nej, i dag holder jeg mig til en lille enkel ting, som en valket hut. Og jeg, som har valket en vis del ud af buksen, får pludselig præstationsangst. Sæt nu, jeg ikke kan finde ud af det?

Did you like this? Share it:

2 kommentarer indtil videre ↓

Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.

Læg en kommentar

Jimmy