Himmel, se Havet!

Pærevælling og sambuca

søndag 14. september 2008klokken 19:12 · Endnu ingen kommentarer · Nuet

Tre kasser står på spring, klar til nedbæring til vores egen lille genbrugsplads i baggården. Det er, hvad det bliver til lige nu. Jeg er brændende ivrig efter at få styr på det sidste rod og ragelse, men tiden er knap, hvis ikke jeg skal tage hverdagene i brug til denne form for vild udskejelse.

En sambucalyst kom over mig, og måske kan jeg bruge den til et eller andet. Om ikke andet, så bare nyde den spirituøse anissmag.

Aftensmaden består af italiensk skinke med spejlæg og karseklip. På rugbrød. Når jeg når frem til ingredienserne, for jeg tøfler stadig rundt, og lader mig distrahere. Vaskemaskinen er blevet sat igang, og en opvask er smidt i baljen.

Bjørnen er nu på bagtrapperne tungt belæsset med urtepotter. Der mangler stadig en kasse, og inden han får set sig om, har jeg måske fyldt en ny.

Did you like this? Share it:

Ingen kommentarer indtil videre ↓

Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.

Læg en kommentar

Jimmy