Dagen i dag, har jeg levet i en osteklokke, uden for tid og sted. Måske snarere i en urtepotte. Det er indtil videre blevet til to kasser med de gamle potter. Resten af tiden er bare forsvundet, og jeg har glemt resten af kosteskabet. Det er gået op i hat og briller. Søndagen er næsten overstået, og jeg har bare måbet mig igennem.

Jeg bliver hele tiden distraheret af noget andet end sagens kerme, og har blandt andet brugt en masse tid på at få min billeder organiseret. Jeg har prøvet på det, for bedst som jeg troede, at jeg var ved vejs ende, dukkede der nye billeder op.

Måske finder jeg ud af resten, af det der med kosteskabet, senere på aftenen, ellers må jeg se på det i løbet af ugen. Nej forresten, deadline må være tirsdag aften, for så er der gået en uge.

Jeg ved, at ejendommen ved siden af har fået ordnet taget, og den slags kan sagtens gribe om sig. Jeg gyser simpelhen ved tanken om, at der skal tømmes loftsrum. Nej, det vil jeg slet ikke tænke på. Yrk!