Når man nu, som jeg, løber cykelløs omkring, kan man nemt falde i staver og drømme om rovdyr. Især når de står parkeret lige udenfor døren. Sortskinnende, blank og farlig med sin åbne kæft. Alligevel ville jeg ikke være det mindste nervøs for at smyge mig ind i forsædets favn, og indsnuse de besnærende dufte. Der må mindst lugte af læder, zobel og dyr parfume.

Mere realistiske drømme kom der ud af skærmen igår aftes, da jeg løseligt bladrede i Batavus kataloget. En ny cykel er fundet, og jeg har stampet rundt på samtlige græsplæner i området, men indtil videre uden held. Kommer tid, kommer råd, siger man så, og det må derfor være det næste jeg prøver. Jeg sætter mig simpelhen ned, og venter. Når tiden ankommer, følger pengene efter. Eller hvad?

Forsikringsselskabet er adviseret, men jeg skulle måske have ringet, for over nettet går det tydeligvis langsommere. Jeg afventer stadig svar, og det ville jeg have fået få minutter efter, hvis jeg havde grebet knoglen.

Til gengæld har jeg fået ros i dag, så måske er det noget karma-noget der gør sig gældende?