Jeg tjener ind på gyngerne, og sætter til på karrusellen. Grøntsagerne kommer så småning om, og jeg kunne i går hjembringe både kartofler, dog ikke kong Edward, der opfører sig underligt, men det er en anden historie, majroer og bladbeder. Derfor mente jeg nok, at der var råd til de to kalvemedaljoner, der var lagt frem lige foran næsen på mig. Det var en god ide. Viste det sig. I dag.

Nye kartofler!, står man og savler, og jeg blev så grebet, at jeg kogte mos af dem sammen med stænglerne fra bladbederne og majroerne.

Skar alt ud i små tern og smed i kasserollen med koldt vand. Efterhånden som vandet varmede op, bredte duften sig fra majroerne. En skarp lille duft, ligesom sennep. Mosen blev rørt på citronolie og en lillebitte smule mælk. Urtesalt. Peber. Slut!

Bladene fra bederne strimlede jeg og flødestuvede sammen med tynde skiver portobelloer og hakket purløg. Urtesalt. Peber. Slut!

Kalvemedaljonerne blev stegt på en meget, meget varm pande med lidt smør. Whoosh! Salt og peber. Vende. Vente, og vupti!, over på en lun tallerken med lidt hviletid, så det kunne blive rigtig godt.

Med resten af den savlende familie stående om ben og nakke, anrettede jeg, og tro mig, det var rigtig god sommermad, dét!

På køkkenbordet er der så småt gjort klar til dessert. Sommershake med jordbær, banan og mynte. Bedre kan det næsten ikke gøres. Vel!?