Himmel, se Havet!

Spørgsmål sykloge koner

søndag 6. februar 2011klokken 10:55 · 12 kommentarer · Kreativitet

Jeg har ikke rørt en symaskine i hundrede år. Mindst. Hertil skal tilføjes, at den gamle Husqvarna har tillagt sig en mærkværdighed, der ikke helt umuliggør, men alligevel vanskeliggør syningen en smule. Gentagne forsøg på udbedring af skaden har været resultatløse, og efterhånden er mulighederne udtømte.

På trods af dette kan jeg stadig blive lun på mulighederne for det hjemmesyede. Seneste har denne hættekjole sat gang i lysten til at sy. Bare lidt. Igen. På trods.

Men. Frosted velour! Voldsomt flot, men jeg tænker, at der må kunne findes et alternativ. Har du et godt forslag? Eller to måske?

Did you like this? Share it:

12 kommentarer indtil videre ↓

  • Hanne

    Dit link fører mig til noget fastelavnstøj, det er ikke en fastelavnskjole du drømmer om vel;))))

  • Sifka

    Hanne, det var da underligt, når jeg trykker på linket, kommer det rigtige billede frem!? Det er en model, der hedder Simone. Ej, kunne du se mig som isbjørn!!

  • Pernille

    Jeg prøvede linket to gange, før isbjørnen blev skiftet ud med hættekjolen.. mærkeligt 🙂
    Men altså, jeg er ikke specielt vild med velour – det blev lissom udspillet dengang i firserne, da jeg syede mærkelige ting, uden rigtig at have lært det.
    Jeg tænker den vil gøre sig godt i noget med tyngde – en lækker viscose eller noget strikket af en art. En blød uld kunne sikkert også gøre det. Umiddelbart noget der falder flot og ikke er stift- dvs bomuldslærred vil ikke blive den store succes.
    Du må ud og føle dig frem 🙂

  • Lotte

    Hvad med en god kvalitet jersey? Den skal jo være blød og behagelig…
    Er babyfløjl (uden riller)? Det er mere formstabilt end jersey.
    Jeg ville tage et smut forbi stof2000 eller City Sycenter (Rosengården 12), hvis jeg var dig.

    Hvad er det for en mærkværdighed, din symaskine udfordrer dig med?

  • Sifka

    Jeg synes også, at der er for meget hippie over velouren, men en tynd uld lyder fint. Jeg må ha’ fingrene frem. Og hov, nu var der en isbjørn!

  • Gitte J.

    Hm…ren hør eller en blandingshør og hvis det krøller for meget for din smag, så ville jeg kigge efter en lidt tykkere end tynd bomuld. Tjek fx. Skipper stoffers udvalg – Gl. Mønt, du ved.

  • Gitte J.

    …City sycenter i Rosengården er flyttet til Skolegade i Valby.

  • Sifka

    Lotte, jeg skal slukke maskinen, hver gang jeg pauser, ellers står den og arbejder på egen hånd i små ryk. Meget underligt!. Babyfløjl, har strejfet min tanke. Blødt og lækkert. Det kunne jeg godt finde på.

  • Sifka

    Gitte, krøllet hør kan jeg sagtens forlige mig med. God ide!

  • Anne

    Jeg tænker du lige skulle starte med at få givet symaskinen et eftersyn ? hihi og så kaste dig over stofferne 😀
    God fornøjelse Sifka 😀
    (engang satte min fodpedal sig fast under radiatoren, hvilket gjorde at den også syede noget så ivrigt , selv når jeg slap pedalen 😀 )

  • Sifka

    Jamen Anne, den er skam tjekket, men problemet kan åbenbart ikke løses:) Det er et eller andet i printkortet. Eller noget;)

  • Dana

    Det de andre siger.

    En kraftig jersey – måske en bomuld/hørblanding? Det findes skam.
    En let uld.
    Tung, fed silkejersey til luksusudgaven.

    Og jeg er helt enig i det med velouren. Efter senhalvfjerdsere i posebukser syet af gamle velourgardiner, og tidligfirsere i trøjer af stretchvelour har jeg også fået nok. Og frosted velour i rent kunststof lyder som lidt af et mareridt.

Læg en kommentar

Jimmy