Og måske et tilbage. Er det der jeg er? Jeg ved det ikke rigtig. Vågnede flere gange i løbet af natten med syreregn stående i halsen. Mødte tidligt på en arbejdsplads, hvor mange ligger på langs, og resten deraf ligger vandret.

Gik tidligt, og vandrede hovedløst rundt i et lokalt supermarked og ventede på, at jeg skulle finde mig selv, mens jeg ind imellem trak små gisp.

Skrev undslående og undskyldende mails, og faldt i søvn på sofaen med katten i favnen. Vågnede, og slugte et banalt Bette Davis drama, og hev mig op.

Nu snurrer vaskemaskinen, og opvasken er sat i blød. Mad skal der laves, og om lidt kommer Bjørnen hjem med endnu en strikkekurv til samlingen.

Mens jeg har siddet ved computeren, har jeg opdaget, at jeg har været på Bloggen i mere end et halvt år, snart syv måneder. Da jeg startede, sprang jeg ud i det, ligesom jeg sprang ud i foråret.

Hold da op, hvor tiden er fløjet! Vælger man at anskue tingene fra den vinkel, betyder det, at det snart igen bliver forår. Den køber jeg – lige her og nu.