Denne sommer har jeg haft et spidskål indenfor min rækkevidde, så ofte det var ladsiggørligt. Jeg er vild med spidskål. Sommerhvidkålene er også dejlige, især dem med lidt svagt rosa på de dugfriske blade. Den blide rødmen, har ikke en døjt indflydelse på smagen. Det er bare smukt.

En skarp kniv og et bræt, så er jeg henført kørende, og lader roen falde, og tankerne flyve.

I dag stod jeg i min yndlingsbutik med et spidskål i mine hænder. Der var dug, sprødhed og det hele. Uvist af hvilken årsag lod jeg det fare, hvilket jeg inderligt fortrød, da jeg lidt senere stod i det lokale-lige-neden-om-hjørnet-supermarked, og hverken kunne få friske brune champignon, eller bedugget spidskål.

Satans også! I morgen lader jeg mig ikke narre, for en weekend uden spidskål, går simpelhen bare ikke.