Det sker ofte, at jeg falder over lidt lækkert bagværk ovre hos Anne, og det lille bundt rabarbere satte skub i hukommelsen. Og minsandten, den var god nok. Der var noget med kompotfyldte mazarinere i gemmerne.
Undervejs i påfyldningen løb jeg tør for kompot, men efter en del roden rundt på lageret kunne jeg af dybet fremdrage et glas syltetøj. Hvad det er for en slags, har jeg ladet glemmebogen optage, men det smagte helt fint. Noget med ribs, men derudover er jeg blank.
Nu står der en pladefuld og venter på tur i ovnen. Måske bliver de ikke ligeså veldrejede som andres, men jeg er sikker på at de kommer til at smage godt, og en lille tot kold flødeskum kan dække over de fleste fejl og mangler.
5 kommentarer indtil videre ↓
Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.