Himmel, se Havet!

Lillepigen og lagkagen

tirsdag 29. juli 2008klokken 14:19 · 2 kommentarer · Nuet

Der har løbet mange lagkager i åen i mit liv. Jeg har været sådan en lillepige, der stod og fulgte nøje med, når enten min mor eller mormor, jonglerede med bunde og fyld. Det er ikke skortet på opfindsomhed fra de damers side, og jeg husker også nogle lækre sammesætninger fra min søsters hånd.

Jeg har selv lavet lagkager i bunkevis, og det har ikke skortet på opfindsomhed fra min side heller. Septemberalfens mor har været min lillepige, som stod ved siden af, og fulgte nøje med, når jeg tryllede med bunde og fyld.

Pyntningen er et kapitel for sig selv. Nervepirrende, for udtrykket er vigtigt, til tider altafgørende. Jeg elsker at finde på nye mærkværdigheder, og glæder mig stadig over gode tips og ideer. Jeg er virkelig vild med det. Bidt af det i meget alvorlig grad.

Septemberalfen mor har, som nævnt, tit stået beundrende på sidelinien, og i selskab med en lagkagepyntefreak som mig, var det en helt fin ordning. En dag satte hun foden i gulvet, og forlangte at være den, der skulle pynte lagkagen til Bjørnens fødselsdag. Jeg var lige ved at kløjs i prøvesmagningerne!

Jeg kan i dag godt indrømme, at jeg greb til enormt upædagogiske virkemidler. Jeg lokkede og smigrede, som var jeg betalt for det, men hun var urokkelig. Der var intet at gøre, og jeg måtte bøje af inden, jeg blev alt for pinlig. Hun fik lov, og måske var det i virkeligheden dumt af mig.

I min erindring kan jeg nemlig høre en meget bestemt stemme, der tydeligt siger, “Og jeg pynter lagkagen!” Er det min stemme der runger? Nej, lillepigen havde fået blod på tanden, og voksede sig mod til, så de efterfølgende gange, var det den sætning, der gjaldede gennem lokalerne, nærmest inden, hun havde fået lagt overtøjet og stillet weekendtasken fra sig.

Jeg er blevet ældre og klogere. Og snedigere. Jeg har snart fødselsdag, desværre ikke lige i den periode, jeg er i Jylland, men næsten. Jeg synes, vi skal tage forskud på fornøjelserne sammen, nu jeg er i området. Hun må meget gerne lave en lagkage til mig, men lur mig, om det ikke denne gang bliver mig, der råber, så det rasler, “Og jeg pynter lagkagen!” Men får jeg lov?

Billedet kan man finde i Katrine Klikens bog “Lutter lagkage”, som jeg selvfølgelig har stående i min kogebogsamling.
Did you like this? Share it:

2 kommentarer indtil videre ↓

Læg en kommentar

Jimmy