Pengene for krediteringen af Bjørnens defekte bærbare har jeg endnu ikke fået retur. Der har været ført utallige samtaler frem og tilbage, med finurlige ønsker om fremsendelse af dit og dat. Nu venter jeg en opringning, og krydser fingrer for, at sagen dermed bliver afsluttet, for jeg gider snart ikke mere.

Jeg fordriver ventetiden med at snuse rundt i garnsamlingerne, og faldt over dette flerfarvede uldgarn, som jeg naivt indkøbte til en sweater til Bjørnen. Nu er der så bare det lille aber dabei, at den unge herre ikke er til farver på den måde. Når vi snakker hjemmestrikkede halstørklæder og sokker er der frit valg på alle hylder, men indenfor sweatre er der helt andre spilleregler.

Jeg går og roder i hjernekisten med en ide til et halstørklæde, men hvis jeg går om bord i det projekt, er der muligvis ikke garn nok til et eventuelt senere trøje/sweaterprojekt. Det er ikke altid lige nemt at være garnbesidder.