Jeg er hæs, halsen er rusten, og jeg kan ikke sove om natten. Jeg ligger og døser hen, vågner pludseligt, og falder hen igen. Vender mig. Drejer mig. Hoster og hoster igen. Jeg er ikke søvnløs nok til at stå op. Vender mig bare og døser, men sover ikke.
Nu er det formiddag, og noget lys er der da derude. Sådan var det ikke da jeg lå, og hostede ud i mørket. Og vendte mig, og drejede mig. Og hostede.
-
HER SKRIVER SIFKA
ALT TÆLLER ALT GÆLDER ALT ER GODT
-
-
-
-
-
-
3 kommentarer indtil videre ↓
Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.