Ferie er blevet konverteret til enkeltstående dage. Omsorgsdage. Plan- og målløse. Jeg står op, hvis jeg vil. Eller, jeg bliver liggende, hvis jeg vil. Jeg går ud, hvis jeg vil. Eller, jeg bliver inde. Genial ide, der vil være gældende i de mørke måneder. Hver fjortende dag, en omsorgsfridag.

Egenomsorg tilrettelagt af mig.

I ført håndstrikket trøje, og ditto sokker, sidder jeg, og nipper af den friskpressede æblesaft, direkte fra kanden. Det tykke skum, der ligger blødt over saften, smager som minderne, jeg har om blomstrende æbleplantager i fynsk sommersol.

I skarp konkurrence med den lifligste duft fra brødet, der blev æltet sammen af en skønsom blanding af fuldkornsmel, små gule rosiner og timian. Stephen Kings fortælling, dæmper baggrunden, mens jeg forfalder til lykke og harmoni.

Senere kan jeg strikke, sove, læse, eller danse, hvis det er det, jeg vil. Og hvem kan så forlange mere?