Forventningen til dagens vejr var skyhøj og fuld af sol, men indtil videre er det ganske lidt af det forventede, jeg har fået indfriet. Og det på trods af et hjertensgodt menneske har fødselsdag i dag, og så burde solen skinne fra en skyfri, men måske gør den det også på rette tid og sted?

Dagen begynder, og jeg har planer om en cykeltur til Indre By efter stoffer, skrædderkridt og sytråd i rullevis. Bagefter vil jeg skrå over gaden, og se om ikke Torvehallerne har noget at friste med.

Men nej!

Jeg tager nemlig min mobil op af tasken, og opdager et ubesvaret opkald fra fredag eftermiddag, som jeg rigtig gerne ville have nået. I stedet sender jeg en sms, krydser fingre for et svar senere på dagen, og åbner derefter min netbank, og opdager, der er blevet trukket i lønnen for noget, jeg ikke lige kan forstå.

Knæk!

En times tid går med næsen i kalenderregnskabet. Endnu engang, og jeg kan stadig ikke blive enig med løntrækket. Og tiden er gået, og lysten til stoffer og afskåret pålæg er nu helt væk.

Knæk! Knæk!

Fortæl mig nu bare, at jeg ikke skal lade mig gå på af sådan en lille bagatel. Gør det bare, men jeg er for tiden så nem at lokke ud på de afveje, hvor bankeslaget bliver heftigere, helt uden at jeg selv vil. Måske fordi en håndfuld hospitalsaftaler ligger i min indbakke. Og venter. Mens jeg venter på at indfri aftalerne, der løber fra oktober til og med december, kan jeg jo bekymre mig lidt, selvom det vist slet ikke er nødvendigt. Men alligevel.

Knæk! Knæk! Knæk!

Nej, der var ikke et tredje knæk! – for jeg tog en tur i haven, hvor jeg fik sat hjertet på plads igen, ved at pusle rundt i den meget fugtige jord, og fornøje mig med blomster og grønt. Bagefter købte jeg ind til en septembergryde med oksekød, egne bønner og de sidste tomater.

Og tænk engang, fra haven fik jeg, udover bønnerne og tomaterne, også en lille håndfuld jordbær med hjem. Og blomster. Og glæde. Og fred.

Når jeg er færdig i køkkenet, og vi har spist den garanterede gode septembergryde, skal jeg folde mig fornuftigt ud i den bløde sofa, og strikke de sidste ti pinde på det gode samspil mellem to sider af samme sag. En god opskrift og noget godt garn.