Himmel, se Havet!

Ka’ vi li’ østers

lørdag 25. juni 2011klokken 15:48 · 4 kommentarer · Køkkenskriverier, Nuet, Tant og fjas, Ud og se og hjem igen.

Ja, for fanden! Jeg kan. Og champagne til. I går var vi på tur igen. Mig og Andrea. Det var i den anledning, at jeg fik genopfrisket spørgsmålet om østers, eller ej. Det er et par dage siden sidst. Ikke med champagnen. Men med østersene.

Vi fik to hver. En dansk og en fransk. I dag kan jeg godt fortryde min lidt tøsedrengede måde at angribe sagen på. Jeg brugte nemlig gaflen til at føre den fuldfede danske østers ind i næbbet. Den skulle have været hældt ind med sol, skumsprøjt og hele balladen. Balladen var dråber af friskpresset citron. Ikke andet.

Den danske østers var en forunderlig oplevelse, der hev den indre hættemåge ud af døsen, der var opstået efter indtagelse af lyserøde cocktails på en mexikansk-inspireret bar på Nørrebro, og fik den på vingerne med erindringer om hav, strandenge, knivskarpe strå af marehalm, vellugt fra roser i enorme mængder, bølgeslag mod granit, og den salte smag af solvarme strandsten.  Læg dig i standkanten, og lad havet rulle uhindret ind i gabet. Som en fisk.

En kortslutning, hvis gnist eksploderede som en havblå dagdrøm, ruller over i bølgende korngult, vinstokke, bløde bobler, og bang! Vågen. Nærværende, mens fingerspidserne eftersitrer mod glassets tynde stilk.

Ved den franske østers er jeg anderledes erfaren. Drypper med vinaigrette. Slynger den ind, direkte fra skallen, og rammer den leende hættemåge med et skummende sprøjt af metallisk hav lige midt i de himmelblå.

Var det sådan de rustne jernkæder smagte?  For længe siden i en lystbådehavn på Amager. Eller mere som de metalskinner, der førte bådene sikkert i vandet, efter måneders hvil igennem en kold vinter, og nu genoplivet med nye lag maling og lak? Malerbøttemetal. Ankerkæder- og spil. Rustne søm. Flint, der splintrer. Tang, der knaser.

Alt andet var dejligt. Behageligt. Lækkert. Mad, vin og cocktails. Smagsvariationer, der rodede i kisten efter flere minder, og efterlod nye spor. Men østersene, mine damer og herrer, indeholdt de perler, vi trækker på snoren, der rummer det særlige.

Tak, Andrea!

Did you like this? Share it:

4 kommentarer indtil videre ↓

Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.

Læg en kommentar

Jimmy