I dag åbnede jeg dagens låge i en af eftermiddagstimerne, og trådte direkte ind i temaet “Lidt, men godt”. Dagen gik, og gik, som dage nu skal, og jeg traskede velvilligt med.

Jeg plukkede jordbær. Udbyttet var godt, og nok til en vidunderlig milkshake efter aftensmaden, rystet sammen af banan, honning og de gode jordbær. Tyk og cremet på grund af et lille skvæt piskefløde tilsat, fordi det nu engang kun er søndag én gang om ugen.

Resten af dagen fulgte jeg trofast dagens tema, og tyndede ud i rækker og geledder. Nu står det hele fint, med plads nok til sus i sommerskørterne.

Da jeg havde lukket og låst, skulle man umiddelbart tro, at jeg så ville spadsere nedad havegangen og lukke dagens låge bag mig. Men nej! Mit blik faldt nemlig på en række morgenfruer, der var svulmet gevaldigt op siden sidst. Jeg stillede kurven fra mig igen, og sendte et beroligende blik ud til TrilleNyx, der skrabede utålmodigt med forhjulet i det bløde grus, og gik i gang med at tynde ud blandt fruerne.

Det blev ganske nydeligt, men nu stod jeg med en hel håndfuld hjem- men absolut ikke rodløse fruer, der var i alvorlig fare for aldrig at få lov til at toppe. Det kunne jeg bare ikke se i øjnene, og fandt heldigvis egnede pladser i bedene rundt omkring.

Og nu, mine damer og herrer, krydser vi alle poterne for, at disse fruer kommer godt igennem natten.