Kompostudviklingen fylder efterhånden så meget, at det er lige før, at jeg kører rundt i rumpen på hestene for at være på pletten, hvis de skulle levere en stak pærer, sådan frisk fra fad. På den anden side set, kan jeg også bare spørge på den nærmeste rideskole, om de ikke kan undvære en spandfuld. Hvis nu.

Underlig morgen i dag, som først falder rigtig på plads, da ferien sætter sig. Indledningsvis er jeg lidt usikker på programmet, og lader derfor tilfældigheden råde, men havner i løbet af formiddagen ret hurtigt med grøntfoder til komposten i kurven, ilende ned af bagtrappen. Er jeg rap nok, kan jeg både nå i haven, og få købt ind, inden den lovede smule regn, begynder at falde.

Og jeg når det.

Til min store glæde, ser jeg, at mine stedmødre har fundet sig til rette, og nu smiler imødekommende fra flere hoveder end sidst, vi sås. Det er ikke stor kunst at grave sådan en stak planter i jorden, det ved jeg godt, men jeg tillader mig alligevel at være lidt stolt af, at noget er kommet godt fra start.

Efter nærmere overvejelse tror jeg, at det med haver er lidt som at strikke, man fatter ikke en bjælde af opskriften førend, man decideret sidder med strikketøjet i hænderne. Til tider stadig med næsen dybt begravet i forskrifterne. Og tro mig, min næse er dybt begravet i diverse havesider og frøkataloger.

Inden jeg får set mig om, har jeg smidt støvlerne, frakken og tasken, og er stukket i tøflerne. Tulipanerne i de to store krukker er bristefærdige. Den fladmaste rabarber ser ud til at komme sig, selvom den stadig er orange i toppen. Påskeliljer vælter frem, og nogle røde skud sætter gang i spekulationerne.

Hvad er det mon?

Aspargeshoveder titter forsigtigt frem, og jeg sætter spande over, som jeg har ladet mig fortælle, at man skal, hvis de skal forblive hvide. Hvor er det vildt, at jeg i år vil kunne høste egne asparges!

Og høstes skal der også i dag. Jeg finder greben frem, og graver en portion jordskokker frem i lyset. Jeg skal lige love for, at tøflerne efterhånden har fundet fodfæste, og jeg konkurrerer med den bredmundede frø af ren fornøjelse, mens jeg i finalen tjatter rundt med lidt ukrudt, og lægger planer.

Og planer, og planer. Og planer.