Himmel, se Havet!

Afslutningsvis

søndag 24. oktober 2010klokken 08:05 · 3 kommentarer · Morgenstund

Søndag morgen. Jeg triller ud af sengen, og direkte ud i en mørk morgen, der langsomt bliver mere og mere grå. November lige om hjørnet. Ligesom.

Det var så den ferie. Kort og god, men som sædvanligt nåede jeg ikke halvdelen af det der stod på listen. Til gengæld nåede jeg så meget andet, der egentlig nok er langt mere givtigt. Mentalhygiejnisk set.

I går aftes kom jeg for eksempel slet ikke i nærheden af sofaen. Pludselig var klokken halv elleve, og jeg havde været langt væk i diverse puslerier ved skrivebordet, mens Karsten Pharao læste historie for mig. ‘Druknehuset’ af Maria Helleberg. Købt for en halvtredser i Tiger. God tid givet godt ud.

Nu sidder jeg her, og dufter dejligt af den rosenolie, jeg har smurt mit ansigt med. Tasken er pakket. Jeg er klar, og kan sagtens nå en kop kaffe.

PS. Billedet er fra forleden. Meget tidlig aften. Pænt, ing’!?

Did you like this? Share it:

3 kommentarer indtil videre ↓

Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.

Læg en kommentar

Jimmy