Hvor svært kan det være. Brud på en vandledning og måske tidligst vand igen i morgen tidlig. Alt denne information kommer mig i møde, da jeg træt og belæsset, står ved min gadedør og læser opslaget. Nå, pyt vi har både øl og mælk. Bjørnen er på fiske disk, så jeg tager mig bare en håndmad på kanten af køkkenbordet. Jeg kan klare det!

Da jeg kommer op og stiller varer på plads, falder blikket på en halvtom vandskål på kattens spisebakke. Irritationen stikker næbbet frem. Opvask er der også. Hvorfor har Bjørnen ikke husket at vande katten, inden han gik? Åh ja, vandmangel!

Jeg er faktisk på vej ud for at vaske hænder hele tre gange, inden den rammer for alvor. Og alligevel er jeg på vej igen kort tid efter. Nå nej, vandmangel!

Pludselig har jeg også en hel vild energiudladning. Jeg er klar til både at tage opvasken, smide vasketøj over, koge ting og sager og måske også tage et bad. Bare fordi jeg IKKE kan!

Efterspil: Mens jeg sad og skrev dette indlæg, røg forbindelsen til nettet. Det har således været en aften præget af mangler.

Bjørnen kom hjem med en liter kildevand til kat og tandbørstning. Bagefter hentede han en spandfuld ved brandhanen i regnvejr. Ved sådan en hane kan man ikke regulere hastigheden, så det kommer bare plaskende for fuld skrue.