Det startede godt. Ting kom fra hånden, og jeg var i takt med tiden. Pludselig forsvandt dagen, og jeg havde taget en ‘morfar’ på næsten tre timer. Stemningen var blevet en anden, sløv og ugidelig, men langtfra trist. Jeg når, hvad jeg når, og længere er den faktisk ikke.
3 kommentarer indtil videre ↓
Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.