Himmel, se Havet!

Elsk mig Alfredo!

søndag 19. september 2010klokken 09:26 · 2 kommentarer · Øjeblikke., Ve og vel, Weekendsysler

Den forløbne uge har kostet mig dyr weekend-tid. Nakken, hænderne, og ja, det hele strejker. Så der rationeres på udfoldelserne foran Sneleoparda. Forfærdelig øv! Og på strikningen. Mere øv!

Til gengæld er der fri tilgang til sofaen og fjernsynet. Og den fri tilgængelighed bød på opera taget fra den bedste skuffe.  La Traviata med Netrebko og Villazón i de ledende roller på DR Kultur.

Wauw, hvor vi var grebne om hjerterne, Nattegudinden og jeg. Og øjenkrogene løb nærmest over deres kanter, da Marguerite, nå nej, Violetta slog sig løs med ‘Elsk mig Alfredo‘. Det var alt i alt intet mindre end vidunderligt, og aftenen bød på op til flere hårrejsende og frydefulde sekvenser.

Så sofarækken rockede altså i går. Viva Verdi! Viva Verdi!

Did you like this? Share it:

2 kommentarer indtil videre ↓

Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.

Læg en kommentar

Jimmy