Himmel, se Havet!

Rolig roning giver ro

søndag 23. maj 2010klokken 11:31 · 7 kommentarer · Ve og vel

Er jeg sej? Nah, ikke sådan hardcore sej, men jeg er glad. Det kunne jeg se i spejlet foran romaskinen på Byens Hotel hertil formiddag. Det var mig, den der glade kvinde, der kokrød i bærret sad, og bællede vand i store slurke efter at have roet, det der vist svarer til fem kilometer.

Jeg har aldrig rigtig forstået det med fitness og motion i rå mængder, og måske kommer jeg heller aldrig til det, men jeg ved nu, at det er blevet en del af min hverdag, for det gør mig glad, og det gider jeg godt gå efter.

Selvom jeg har brugt tid på kalorieforbrænding, sidder jeg nu her, og har masser af tid til min rådighed. Faktisk føles det som om, at jeg har mere af det end, hvis jeg ikke havde været omkring romaskinen og de andre underlige apparater. Jeg sidder nu her nyvasket, og strøget med en badeolie, der dufter svagt af roser. Og er glad og svært tilfreds med mig og min nye stil.

Måske, hvem ved, cykler jeg en tur senere!

Did you like this? Share it:

7 kommentarer indtil videre ↓

  • Anne F

    Det lyder bare så rigtigt, Sifka. Det er helt sikkert godt for både sjæl og legeme. Tilfredsheden, er nok det allersundeste. Tillykke med den nye stil, hold fast, jeg får helt lyst til at gøre lige så, når jeg læser hos dig. God pinseferie. for sådan har du vel. Skal selv på arbejde denne pinse. Det er ok.

  • Sifka

    Jo tak Anne, jeg har pinseferie, og god arbejdslyst til dig. Jeg er glad for den nye stil, og jeg ved at det kommer til at holde, for man gør ting, når man kan, og jeg er nået dertil nu, hvor ve og vel er i højsædet.

  • Nicole

    Kære Sifka !!
    Når jeg læser alle de gode ting hos dig – ja så kan jeg mærke, at det sætter ting i gang herhjemme. Måske jeg selv kunne få taget mig sammen og gøre noget motion. Hvor er det bare flot at du orker alene – jeg har indtil nu skubbet det lidt “fordi der var jo ingen som gad gå med mig” – den tager jeg nu op til revision.
    Tillykke med de gode ting – det er bare flot !!
    God pinse til dig og bjørnen !
    kærlig hilsen nicole

  • Eva

    Så dejligt med den nye livsstil. Hold du bare ved,- du har da fortjent at blive glad:)

  • Anne

    Altså Sifka…jeg kan læse at vi, Mandagspigerne, snart har en tilkalde vikar 🙂
    Skønt du trives med motionen,… du må ud på noget rigtigt vand engang !!

  • Sifka

    Guuud Anne, det kunne være sjovt:)

Læg en kommentar

Jimmy