Himmel, se Havet!

Blåbærbrød.

fredag 27. juli 2007klokken 16:38 · 3 kommentarer · Nuet


Brødet blev formet og sat til efterhævning tidligt i morges, og jeg kunne nå at bage det, inden jeg gik på arbejdet.

Dejen, denne gang, er rørt sammen med friske blåbær og valnødder. Jeg valgte dadlerne fra fordi, der kom et solstrejf gennem køkkenet i går, da ingrdienserne blev afgjort.

I dag fik jeg et ekstra gode, idet vi var færdige på Instituttet næsten en time før tid, så jeg købte ind på vejen hjem.

I morgen aften skal vi hygge og fejre hjemkomst med det gode brød. Jeg har besluttet, at vi skal afprøve et tip fra Veninden, som går ud på at man rører tun op med flødeost med urter. Det skulle være meget lækkert. Jeg har købt spæde spinatblade og krydderurter, og har også røde blommetomater i skålen.

Bagefter skal vi smage på den gode kage fra forleden. Den er med vilje bagt i god tid, for den bliver først rigtig lækker efter at have hvilet sig i et par dage.

Tidligere på dagen havde jeg en SMSudveksling, der endte med en besked om at sørge for isterninger i morgen. Det er noget med en specialitet og :P. Det er jeg meget spændt på, og jeg glæder mig også til at høre om et par skønne ugers oplevelser i sydlig sol og sommer.

Did you like this? Share it:

3 kommentarer indtil videre ↓

Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.

Læg en kommentar

Jimmy