Nej, så galt gik det ikke i går da Veninden og jeg skulle smage på sagerne. Vi lagde ud med 2 timers løst og fast snak over en kande hyldeblomstsaft. Og så gik vi til vaflerne, øh, frikadellerne.
Der blev dækket bord og rettet an med brød, sylt og øl og snaps. Brødet var blevet lækkert og smagte dejligt. Frikaldellerne var ganske uden pjat, blot tilsat lidt allehånde. Vi valgte den svenske model for frikadellespisning, således vi kunne smage på ribs- og stikklesbærsyltetøjet ved samme lejlighed.
Første snaps kom i glasset. Valget faldt på citronmelisse og den var da……, meget god……., men den blev helt perfekt da den blev peppet op med lidt ren vodka.
Frikadellerne var gode med ribssyltetøjet. Det havde en svag vanillesmag og jeg fik straks visioner om en fødselsdagslagkage med ribsudgangspunkt.
Da stikkelsbærrerne kom for tur, blev det helt perfekt. Måske fordi brødet var slået op med stikkelsbærsaft i stedet for vand og fordi syltet var mere syrligt end ribsene. Igen dukkede smagsfornemmelser i forhold til lagkager op, men den tid den glæde.
Anden snaps skulle i glasset og det var salvien. Den var blevet mørk som cognac, og da den kom i glasset, havde den et svagt mørkegrønt skær over sig.
Vi kom uvilkårligt til at snakke om barndommens haveeksperimenter med vand, græs og hvad man ellers kunne finde af blomster, rørt sammen til mosevandslignende tilstande i et syltetøjsglas eller lignende. Resultaterne smagte som regel rædselsfuldt og bittert, så jeg gruede.
Den måtte vi altså lige se an…
Vi spiste lige et par bidder, inden vi greb glasset og snusede dybt. Modet kom over mig, og jeg tog et lille sip. Veninden fulgte trop, og så brød vi ud i lovprisning. Den var rigtig god, rigtig snapseagtig. Så klar i talen, at man tydelig kunne fornemme urterne bag. Dejlig oplevelse.
Selvfølgelig skulle vi lige prøve om den måske også blev bedre af at få tilført et lille skud rent, men nej, det blev den absolut ikke. Den er, hvor den skal være.
Nu kunne vi læne os tilbage og glæde os over gode resultater og sluddren gik. Flere snapse er på bedding, men de er først klar til smagning til efteråret. Det passer fint med fede høstsild, og jeg har allerede overvejelser og opskrifter kørerende. Ved det sildegilde, blev vi enige om, skal der også være panodil, samarin og en opredning med i planlægningen.
Da vi havde spist os mætte, skyllede vi det sidste belgiske øl ned og ryddede af bordet. Jeg rettede an til kagesmagning, og Veninden havde medbragt mousserende italiensk vin, som havde kølet sig ned i mens vi spiste.
Inden kagen kiggede vi lejligheder på nettet, og jeg blev temmelig overrasket over priserne. Helt ærligt, de kedeligste små huller koster uforholdsvis meget efter min mening.
Kagen indfriede forventningerne, og efter et sip af vinen blev det smagsmæssige hævet endnu en tak. De to ting spillede rigtig godt sammen og satte et perfekt punktum på aftenens mange smagsoplevelser.
Efter en del mere snak måtte Veninden afsted og hun var så heldig at komme med en bus, med formel 1 chauffør, så turen til Hovedbanen var gjort på 5 minutter, og hun havde således god tid til at nå sit tog.
Èn kommentar indtil videre ↓
Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.