Himmel, se Havet!

Lørdag med luksus

mandag 1. marts 2010klokken 19:18 · 1 kommentar · Ud og se og hjem igen.

Den nys overståede weekend indeholdt også en lørdag, som jeg tilbragte i usammenligneligt godt selskab. Andrea og jeg var først på luksusmesse i TAP 1, bagefter på Carlsbergs besøgscenter, hvor vi fik set en masse forskellige øl, en flok statelige bryggerheste, og fik hilst på jordens dejligste staldkat ved navn Ludvig. 

Bagefter fik vi smag for sagen i Husbryggeriet Jacobsen. Og efter en Jacobsen Saaz Blonde og en god gammeldags FF’er, opdagede vi, at vi også var blevet klogere, idet vi kunne konstatere, at det er muligt at lave øl med høj alkoholprocent, uden at det behøver at blive sødt.

Derefter var vi klar til at tumle en tur ned ad Gammel Kongevej med enkelte stop hist og pist. Det blev til en sildeanretning på Kong Gulerod, lidt økoshopping hos Egefeld, og dyb, dyb skuffelse da vi endelig nåede frem til Zum, og opdagede, at der var totalt lukket og slukket. Sådan for alvor med brædder for alle vinduerne.

Det kan de bare ikke mene!

Slukørede satte vi os tilrette på Brew Pub, hvor vi efter bestilling af både sodavand og pale ale, nærmest sad og spyttede i øllet, for det smagte godt nok mærkeligt. Sådan lidt hengemt og selvdødt. Noget måtte gøres, for enden på en god og fornøjelig dag skal altså ikke skylles ned med dårligt øl. Folket bag baren kunne vi ikke klandre for at vi ikke kunne lide øllet, men man bød uopfordret ind med en bytter, og således fik vi alligevel sat behørigt punktum for en dejlig dag, sådan helt uden beregning.

Did you like this? Share it:

Èn kommentar indtil videre ↓

Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.

Læg en kommentar

Jimmy