I et hjem der emmer af dyb søvn, tøfler jeg rundt, og ser mig omkring. Stilladset ligger næsten stille hen, gungrer kun sjældent, og ser i det hele taget lidt usselt ud med sit lag af vådt støv og kedsomhed.
Alligevel er det stilladset, der lukker foråret ind på denne stille morgen. Et solstrejf i en dråbe, der flytter sig til den næste alt efter, hvordan jeg ser på det.
Dagens fastende halve time er slut, og jeg kaster ny kaffe i apparatet.
4 kommentarer indtil videre ↓
Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.