Det passer mig fint, at isen er ved at bide sig fast. Min hud hader kulden, men jeg elsker, når fjorde og søer fryser til i et frostknugende favntag, så isdampene står os om snuderne. Jeg kan godt lide at blive nappet lidt i armen, når jeg smækker et vindue op, for at få lidt af den krystalklare luft indenfor. Det er dejligt at få fundet de rosenrøde kinder frem, og få renset luftvejen med hård frost.

Men, det er eddermuggeme også dejligt at tulle rundt indendøre med varme fødder, og noget lunt i koppen.

Jeg hygger mig med at rode rundt i skuffedybet og på hyldemetrene, mens jeg støt og roligt får muget ud i julerester, og andre hengemte skatte på kistebundene.

I ovnen damper de sidste rødbeder sammen med saften af de sidste klemtiner, et skævt olivenolie, nogle fed hvidløg og skiver af en knold ingefær. Når det har dampet længe nok, ryger varmen op for en kort stund, og en slat marsala ryger i bradepanden.  

Så må vi se, om det smager godt senere.