Jeg er træt. Jeg er kommet sent hjem, men heldigvis var der lavet dejlig mad, så jeg kunne bare la’ mig falde ligeså snart, jeg trådte ind af døren.

Jeg havde lagt vejen hjem omkring fotohandleren, fordi en samtale efter arbejdstid var blevet aflyst på grund af sygdom i Virksomheden.

Fotohandleren er en dygtig og ærlig sælger. Han gennemgik lige alle finesserne ved mit nuværende kamera og gav sig god tid. Herefter kunne jeg være spadseret ud af hans butik uden, at han have løftet et misbilligende øjenbryn. Det gjorde jeg så bare ikke, for jeg var jo blevet interesseret i kameraet fra i går.

Så vi tog også den tur og spændende var det. Jeg må indrømme at det fylder meget i bevidstheden, det der kamera.

Jeg har brugt aftentid på at nærlæse på nettet og jeg har også checket priser. Der er penge at spare, men det udelukker den direkte kontakt til en meget dygtig mand det kan gi’ råd og vejledning på en let forståelig måde. Det er nok værd at tage med i overvejelserne.

Resten af aftenen skal jeg bruge på sofaen i selskab med engelske krimier på DR2. Jeg trænger til at tænke tanker og bare lade stå til. Jeg falder nok i søvn, men det gør ikke noget. Jeg tror på, at tingene bli’r gennemtænkt alligevel.

Jeg skal ikke dagdrømme, jeg skal ikke nødvendigvis natdrømme, jeg skal bare være. Godnat til jer når det bli’r tid.