Stakkels mand. Står der med nakken i et evigt knæk. Øjnene rettet opad og ud i rummet, hvor han stadig scanner den dybsorte himmel for nye stjerner. Talte han skånsk måske?Når båden har forladt øen, og skumringen dæmrer, kaster han den tunge grå kappe, og tager taknemmligt i mod bakken med glas og flaske, som den udbrændte Stella Nova bringer ham fra Backafallsbyn. Skuldrene falder på plads, og han slapper af. Igen.
Solen synker ned i havet, stjernerne gør sig klar, og han skridter ned mod Stjerneborg.
Jeg, derimod tøfler hen til stoppestedet med svanebajer og koreansk mad i maven. Den skånske gin kluklér i tasken. Aftensstjernen lér med. Jeg vidste det bare. Det blev en god dag.
Ingen kommentarer indtil videre ↓
Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.