Med tredjedags-morgenhår, og lunken i nattøjet, sidder jeg her. Der er ikke meget Greta Garbo som kameliadame over scenariet, men jeg er oven vande.
Og så har jeg lige overlevet tre kvarters støjhelvede.
Der blev slebet, boret og hamret i murværket lige uden for mine vinduer. Som om det ikke var nok, var der en beboer, der følte sig kaldet til at tage kampen op. Og det gjorde han så. Med musik for fuld skrue. Måske lød det pænt i hans stue, men hernede tenderede det mareridt.
Så nu sidder jeg her, og genvinder fornuften, mens jeg glæder mig over igen at kunne høre, når der bliver dømt, level complete, på det spil der førte mig frelst igennem.
5 kommentarer indtil videre ↓
Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.