Der er grænser. Også for smagsprøver, og småtterier hist og pist. Pludselig står man der, og er færdig. Mæt. Slut. Fyldt op.

Se lige tyrens hals. Blød og krøllet som en persianer. Kæmpestor og mild. Tres kroner kiloet for det hakkede. Resten af prislisten gik tabt i det bløde blik.

Inden vi forlod tyren og Øksnehallen, fik vi indkøbt nogle interessante glas med mojos med koriander, gedeost og grøn peber, og en pose salt til mig. Jeg købte også et glas med æblesurdej hos Meyers bager, og ikke at forglemme den danske gin fra Braunstein.

Og nu vi taler om gin. Det kan vist godt gå hen og udvikle sig, måske ikke lige the full Gin Lane, men jo da, udvikle sig. En flaske Bombay Sapphire står allerede på køl og fra i dag får den så selskab af den danske Danica. Dertil må næsten føjes en Hendrick’s, efter prøvesmagningen på Nimb forleden, hvor de næste gang, der skal prøvesmages får lov til at hælde lidt Citadelle i ginglasset.

Og har vi sagt gin, må vi også over søen til øen, hvor den økologiske svenske udgave af god gin findes. Mindre kan da ikke gøre det, når man pludselig ser sig ginologisk interesseret. Vel?

Efter endt messeindtag samlede vi indtrykkene over en omgang blandet dim sum lige bag Hovedbanegården. Den hvide kokosbolle med sukker og peanutbutter kom smagsmæssigt lidt bag på os, men ellers var det et herligt måltid.

Og endelig sad vi henslængt mageligt i de højryggede sofaer i baren på Nimb. Med kaffe og limonade, der endte på husets, fordi kreditkortmaskinen strejkede. Kontanter havde vi ingen af. De var jo blevet brændt af på messen.

Således sluttede dagens skønne madeventyr, på gaden foran Nimbs hvide mur, mens eftermiddagssolen skinnede nådigt nedover os alle.