Himmel, se Havet!

En times tid i ovnen

tirsdag 11. august 2009klokken 18:58 · 2 kommentarer · Køkkenskriverier

Min taske var tung af ansøgninger, flåede tomater og en gulerodskage, da jeg stillede TrilleNyx fra mig i gården. Op af trappen og i gang med det samme, for jeg har en tendens til at falde i meget store staver for tiden. Mine knæ driller, og jeg bliver skidetræt, når kroppen bruger energi på at prøve at reparere på noget, der altså ikke længere kan laves.

Eller, hvordan det nu hænger sammen, men træt, bliver jeg altså.

Jeg havde taget hakket gris ud af fryseren i morges, og nu stod den klar i køleskabet til at blive rørt sammen med et æg, fire knuste grissinistænger, et bundt dild i hak, revet citronskal, samt det våde snask fra tre tomater. Selvfølgelig fik jeg også sneget lidt salt og rosenpeber i.

Farsen blev brødformet, og lagt i en lille bradepande, der var foret med bagepapir.

På køkkenbordet lå de tre snaskløse tomater tilbage og var lidt flade i udtrykket. De kom i minihakkeren sammen med en masse basilikumblade, lidt olivenolie og en god håndfuld mandler, og det hele endte som en meget velsmagende salsa.

Tomat- og mandelsalsa’en blev smurt udover farsbrødet, og til sidst lagde jeg tynde citronskiver ovenpå. Det hele røg ind i den 200 grader varme ovn, hvor det hyggede i en lille times tid.

Da jeg tidligere på dagen besøgte bageren, var jeg så heldig at blive offer for et lille salgsfremstød. Alle kunder fik et halvt brød med hjem. Free of charge.

Den bager vil da bare frem, vil han.

Did you like this? Share it:

2 kommentarer indtil videre ↓

Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.

Læg en kommentar

Jimmy