Himmel, se Havet!

Sure Sifka

lørdag 25. juli 2009klokken 14:19 · 3 kommentarer · Indkøb, Weekendsysler

Nede på det lokale posthus skal man trække nummer også selvom, der ikke er andre kunder i butikken. Så det gjorde jeg da.

En pakke og en lille rulle sejlgarn senere, stod jeg igen på gaden med TrilleNyx ved hånden, klar til andre ærinder.

Et lille smut indenom den lokale økobiks efter lidt chokolade, og til min store fornøjelse så jeg, at de havde yndlingsudgaven af strandsten, som jeg ellers troede, jeg måtte have bragt med særtog fra Skanderborg.

Jeg sluttede af i det lokale supermarked, hvor det samme barn, med mini-indkøbsvogn, kørte mig ned fire gange, og hvor jeg flere gange måtte klatre henover diverse barnevogne for at nå frem til varerne.

Jaja, vi skal allesammen være her, men i dag følte jeg mig lidt tilsidesat.

Der er sat fut under kedlen, for om lidt kommer der en druknet bjørn ind af døren, og så er en dejlig kop te nok ikke af vejen. I mens teen trækker, leger jeg lidt videre med mit nye krydsnøgleapparat, som er ankommet hertil nærmest inden, jeg havde sluppet tastaturet.

God service der.

Did you like this? Share it:

3 kommentarer indtil videre ↓

Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.

Læg en kommentar

Jimmy