Er det sket, at jeg har stået for enden af sengen, og hængt dagens kjole på plads, trukket i noget mere afslappet, og derefter ladet hånden stryge kærligt over dynen?

Er det sket, at jeg har haft lyst til at lægge mig lidt, og bare glane mod horisonten, mens jeg mediterede smerten til ro?

I dag stod jeg for enden af sengen, ja nærmest på kanten, og hang dagens kjole på plads, og trak derefter i noget mere afslappet. Og nej, jeg lod ikke hånden stryge kærligt henover dynen.

Jeg kravlede op, og lagde mig i et solbeskinnet øjeblik, og sov. Dybt.

Bagefter lå jeg med blikket vendt mod den tunge lynopfyldte grå sky, der overdrev mit tag, mens jeg underdrev nødvendigheden af at starte en weekend med en lur.

Tre hvide piller senere, er jeg oprejst, og klar til at spise en omgang af de flade, klokken 21.15, fredag aften.

Mon så jeg kravler op igen bagefter?