Himmel, se Havet!

Krydsnøglevinder

torsdag 16. juli 2009klokken 09:10 · 7 kommentarer · Ud og se og hjem igen.

Jer er københavnersortklædt i modsætning til det sommerhvide, der pryder de jyske kvinder. Men vi matcher, og smelter hurtigt samme til et hele, hvor ordene flyder frit, og uhæmmet.

Og se bare, om jeg ikke også får tildelt mod til at plukke hvide sommerkjoler ned fra tøjstativerne en anden gang.
Der er noget, der gør godt herovre, og jeg ved selvfølgelig, at det ikke er gjort med at rykke teltpælene op, og blive fastligger her. Ligeså lidt kan jeg putte Hanne og Liselotte i kufferten, og tage dem med hjem uanset, hvor behageligt og opløftende selskab, de end udgør.
Men, det må være muligt at finde essensen af, hvad det jyske gør af godt. For mig.
På Silkeborg station mødes Hanne og jeg. Vi er en sviptur fordi byens bedste konditor, og bagefter sætter vi os tilrette i køretøjet, og farer i mag mod Aalborg.
Hanne er GPS-fri, men hendes medbragte hvide papirark lyser op, og anbringer os det rette sted på kortet i første hug, hvor Kenneth tager i mod på gårdspladsen, tæt fuldt af en glad Oscar.
Og så står vi der, IRL, sammen med Liselotte, der viser rundt, og ja, næsten inden vi har talt til to, er vi tre i spil, som trygge bolde i hænderne på skæbnens dygtigste jonglør.
Gode er vi for hinanden, og vi tør, gør vi. Hjerteæskerne pivåbnes. Vi viser frem, og deler guld. Og grønne skove, hvis vi da ikke lige vender sten, der enten har været, eller til dels stadig findes, i skoene.
Det er i det hele taget et stort udvalg, af alt mellem himmel og jord, som vi får berørt, samtidig med at vi, underlagt vind og vejr, skifter mellem flere borde. Hele tiden med drikkerier, lækkerier, samt strikkerier indenfor rækkevidde.
Jeg kunne afslutte dette indlæg med at fortælle, at jeg ikke ét eneste sekund tænke på at tage kameraet op af tasken, for dette var en af de dage som lagres i den særlige skuffe, hvori billederne leverer sig selv.
Eller måske, med at fortælle om mit øjeblik af zen, da jeg i morges slog øjnene op med en følelse af, at kosteskabet var tomt.
Hvorom alting er, havde jeg noget garn, der skulle vindes, og det blev det!
Did you like this? Share it:

7 kommentarer indtil videre ↓

Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.

Læg en kommentar

Jimmy