En latinerhave i fuldt flor med meget mere end dild i skærme, blåregn, timian, merian, kartoffeltræ, hortensia, lavendel, rose, rabarber, mynte, anis, kamille, hjulkrone, citronmelisse, røllike, en buste af Steen Steensen Blicher og en domkirke i baggrunden.
Et net af smågader, et nøgle Kauni, og to sorte kjoler senere, var vi igen klar til afgang. Inden vi fik sat os til rigtig tilrette i den sommervarme bil, gik der lige lidt kludder i historiens hestehale, men sådan noget kan man heldigvis rede ud igen.
Jeg blev budt på sen frokost i Hannes hyggelige have, med hund, høns, ænder og en parasol, der pludselig nærmest var i havsnød. Så trak vi indenfor, og sludrede lidt videre, inden jeg fornemt blev returneret til det lille gule hus.
Over et par pinde, foran fjernsynet, kan jeg kun komme frem til, at Viborg er ikke det værste vi har. Og jeg kommer igen. Gør jeg.
Tak, Hanne:)
Èn kommentar indtil videre ↓
Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.