Pak lige sammen. Se lige min morgenmad, koldskål med friske jordbær. Den første rigtige portion morgenmad i et stykke tid, men nu er jeg på banen igen. Jeg fik også smurt et par klemmer, der blev smidt i tasken lige inden, jeg flintrede ned af trappen.

I løbet af dagen fik jeg efterhånden nedtonet det indre spændingsfelt, og nu er der snart kun sommerfuglebasken tilbage. Jeg rykker bare for vildt, hvis jeg selv skal sige det. Det hjælper virkeligt, at lukke usikkerheden ud i lyset.

Jeg har også truffet en aftale om noget, der for mig er usædvanlig og grænseoverskridende, men en vigtig brik i den del af min personlige historie, der handler om at komme sejrrig og stærk ud i den anden ende.

Hvad aftalen i detaljen går ud på, vender jeg muligvis tilbage til senere på året.

Faktisk aner jeg ikke, om man bare sådan kan beslutte, at nu skal det sidste punktum sættes i et kapitel, og noget nyt og anderledes skal få lov til at blomstre, men som det er nu, føles det rigtigt og sandsynligt, så jeg springer ud i at tro på, at jeg kan.

Men igen, se lige det billede, jeg har taget med det lille nye i morges. Jeg er da bare helt væk af glæde over det kamera.