Nogle regndråber rammer håndryggen da jeg låser TrilleNyx op. De er langfra kolde og klamme, men tværtimod lune og sommerlige. Jeg glemmer dem hurtigt igen, så få de er.

Over broen distraheres jeg af udsigterne, og må stoppe. Knipser lidt. Nyder himlen, der trods det grålige islæt passer mig fint. Batteriet løber tør, men ikke mit, og jeg skubber mig fri af kantstenen, og cykler videre med strømmen, der dog er sparsom.

Det kan godt være, at skrigeri betaler sig, tænker jeg, men man skal kloe sig fast i det positive element, med næb og det hele. Og alligevel vokser kranerne ikke ind i himlen, skal jeg erkende små ti minutter senere.

Døren til turens mål er nemlig Grundlovslukket! Lidt ubeslutsom kørsel ender igen ved udgangspunktet, men døren er, og bliver lukket.

Godt så, tænker jeg, og cykler tilbage til de hjemlige egne, hvor jeg provianterer luksuriøst. Lækkert nybagt brød, romkugle og kage, et stykke æblerøget cheddar, samt et glas lynghonning, mørk i løden, som en dyb hemmelighed.

Velplaceret i min sofa falder turen i min smag, også selvom den må gøres om i morgen med bedre held, og åben forretning. Og med tilbageblik på et udgangspunkt med fumleri og tøven ved døren, er det nok heller ikke nogen dårlig ide.