En lille stak økologiske bananer og to stænger rigtig mørk chokolade, fik vandet til at løbe. Der havde været mus i æggene, men det lykkedes mig at få slasket noget sammen uden.

Mel, bagepulver, sukker, salt, tørret mynte, stødt nellike, mosede bananer, hakket chokolade, rapsolie og noget mælk, blev blandet sammen, tørt for sig og vådt for sig og tilsidst i en stor skøn forening. Man skulle tro, at jeg havde tilsat katteurt, for nattegudinden vimsede rundt, og gjorde sig lækker med sitrende hale, miav og det hele, som det var rejesalat med tun, jeg havde gang i.

Men dejen virkede efter hensigten. I ovnen hævede det fint i hjerteform, endda lidt mere end beregnet, men ikke for voldsomt. Det eneste, der bekymrede mig, var rapsolien, men det var alternativet til olivenolie, som nok ikke var rigtig smart i denne sammenhæng.

Efter en del afkøling på risten lirkede jeg et enkelt eksemplar ud af formen og prøvesmagte. Eller vi prøvesmagte, og de var bare superlækre. Så nu ved jeg det, at man sagtens kan klare sig uden æg, når man lige bliver ramt af chokoladebananlynet.

Nu er jeg i mellemtiden gået hen, og blevet så færdig. Syv ud af ti fingerspidser er som snittet med skarptslebet papir, og jeg er tæt på tudestadiet, men jeg forsøger mig først med lidt fjernsyn og en enkelt nybagt muffin. Eller to. Måske.