Jeg er da gået helt amok idag. Der er blevet kogt ragu til lasagne i én gryde, kalverullesteg i en anden og kartofler til mos i en tredje.

Kalverullestegen trak mig rundt i manegen, og jeg rakte bare ud efter den ene underlige ingrediens efter den anden. Efter at stegen var blevet brunet på alle sider, hældte jeg en øl i gryden. To laurbærblade, seks enebær og fire rosenknopper fulgte ret hurtigt efter. Salt, peber og låg på.

En halv citron fra en anden sending blev halveret, og smidt med i kalvegryden. Låg på igen, og så passede den sig selv i 1½ times tid.

Kartoffelgryden blev brugt som dampende underlag, da bededagsbrødet skulle hæve anden gang. Og tjuhej, hvor de hævede. Efter femten minutter i de 200 grader kunne jeg hive en hel pladefuld af de fineste hvedknopper ud af ovnen. Bagt på økologisk hvedemel frisk fra Aarstiderne.

Mosen blev til efter, at jeg havde hevet kalven op af gryden, og siet skyen, der fik lov til at koge lidt ind, inden jeg hældte lidt fløde i. Det smagte interessant, og rigtig, rigtig godt. Et anderledes indslag i mine køkkenskriverier. Dejlig syrligt, men også lidt bittert, som blev mildnet af den bløde piskefløde.

Og så gik jeg igang med håndmixer og mos. Revet citronskal, saft fra samme, salt, peber, lidt smør og en sidste slat fløde.

De røde tallerkener blev hevet frem af skabet, og der blev lagt en god grøn bund med masser af strimlet salat med citron- og olivenoliedryp og et lille drys salt. Mos og skiver af kalven ved siden af.

Og så spiste vi.