Himmel, se Havet!

Skodsuppe

søndag 8. marts 2009klokken 21:06 · 6 kommentarer · Køkkenskriverier

Søndagen havde et godt greb i nakken på alle i hytten her. Ingen gad andet end at fordybe sig i, hvad man nu syntes var passende for en søndag. Jeg strikkede, og fulgte Marco Polo på hans meget lange dannelsesrejse. Bjørnen lavede et eller andet, andet, og nattegudinden sov. Dybt.

Puha, mad, tænkte jeg, men tidligere overskudssituationer har bevirket, at vi undgår, at nogen som helst af os, skal bevæge sig ud for eventuelt, at frekventere fedtede grillbarer, eller pizzariaer.

Jeg har nemlig flere poser grundsuppe liggende i fryseren. Kogt på lækre grøntsager, som skulle ekspederes videre, inden næste kasse ankom på dørmåtten. De er kun kogt møre, blendede, og derefter frosset ned.

Dagens grundsuppe blev tøet op over lavt blus, tilsat en dåse af de flåede med chili, og rundet af med et skvæt fløde. Krydderier. Svensk brød i trekanter. Mad. Nemt.

Og ja, den kunne nydes med ske. Direkte fra kæmpekoppen. I behagelig siddende stilling foran diverse fjernsyn. For sådan er det også. Til tider.

Did you like this? Share it:

6 kommentarer indtil videre ↓

Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.

Læg en kommentar

Jimmy