Apropos G&T. Vi skulle jo også have noget mad i skrutten derovre i Malmø. Og det har de heldigvis meget af.

Vi nåede faktisk, at slå bagen i sædet og læne de trætte rygge opad fine pailletbesatte silkepuder i en marrokansk restaurant, da en stor flok unge, sultne menneskers madønsker nåede at fylde godt op i ordrebogen, inden vi fik set os om. Jeg nåede faktisk kun at spotte en nydeligt dekoreret tagine inden døren blæste op, og hoben blæste ind og direkte hen til disken. Efter en hurtig eftertanke kunne vi selv regne ud, at det ville blive en meget sen frokost, hvis vi valgte at blive hængende.

Vi skred. Lige hen på Lilla Torg og på indisk.

Vi har været her før til tandoorikylling og ris, men igår valgte vi en nummer tretten, og jeg huskede lige, at øllet skulle være af den starke for at matche det vante. Andrea gik light i cola.

Maden kom. Et helt fad til hver, med det hele. Lækkerier i lange baner, men selvom jeg skovlede, og skovlede, og skovlede, svandt det ikke, og jeg måtte tilsidst opgive og levne. Desværre betød det også, at jeg ikke havde plads til nummer niogfyrre, Kulfi, indisk glass. Safrankrydret, uhm.

Pyha, hvor kunne vi trille bagefter henover brostenene, inden vi tilsidst måtte sætte kursen mod P-huset Anna, som vi et kort øjeblik troede, at vi ikke kunne finde igen. Men Andrea har jo det der lille vidunder, der bare kan alt.

Vi sluttede udflugten af med at få lite mer for pengarna i Maxi ICA. For min del, ost, brød og blåbærsuppe, som Bjørnen nu er ved at gøre kål på.

Det var varkligen en skitbra udflugt, mere er der vist ikke at sige om den sag, udover at jeg fortryder, at jeg ikke købte det lækre lyseblå tørklæde i Engelbrektsgatan. Ikke det med sædcellerne. Ja altså, Andrea ved, hvad jeg mener.