Jamen, jeg ved da ikke, hvor kræsen manden i virkeligheden er, men jeg lod mig inspirere af historien, og måske vil min udgave kunne finde nåde. Og hvis ikke, så pyt.
Et stort bundt porrer blev skyllet, og snittet. Fire fede fed hvidløg blev hakket, og smidt i opvarmet olivenolie sammen med skært okse i tern. Selvfølgelig arbejdede jeg i den sorte gryde, og sluttede med en total overdækning med rødvin.
Efter en smule kogning tilsatte jeg fem gulerødder skåret i ensartede mønter. Derefter dryssede jeg med rundt hånd både paprika, spidskommen og chili over den småputrende ret. At i alt simrede det i en times tid, inden jeg afsluttede med yderligere krydring med både salt og peber, samt en afrunding med fed fløde.
Kartoffelmos og sammeføjning.
Ja, jeg ved det jo ikke, Vaclav, men herhjemme nød vi hver eneste bid.
Èn kommentar indtil videre ↓
Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.