Nej, slet ikke, for her ser du et billede af min morgenmad, og min frokost serveret som ét sammenhængende måltid ved halv totiden. Vi skyllede ned med en Congobajer. Kom ikke her og bliv væk, for vi fejrer fødselsdag, hvor vi kan komme til det.

Det må have været fuldmåneagtigt i nat, for ingen af os har sovet særlig godt, eller dybt. Jeg måtte ty til faglitteraturen inden, der var samlet sand nok til at slukket for øjenkontakten.

Min morgen, var en af de tidlige af slagsen, og nu sidder jeg her på randen af selvvalgt kvalme, og trænger så forfærdeligt til en lur. Det burde kunne nås, inden jeg skal melde mig på instituttet igen til et møde, hvor jeg en del af tiden, skal virke totalt overbevisende.

Aftensmaden er fuldstændig umulig at tage stilling til, for vi er alle, alt for forædte og trætte, så det nærmest er umuligt at tænke struktureret.

Varmet ved alle de dejlige lykønskninger, der er kommet til Bjørnen i kommentarsporet, tror jeg, at jeg går ind, og lægger mig lidt. Bare en lille times tid, så jeg også når, at få styr på manuskriptet.

Og hvad med Bjørnen? Jow, han har smilet lunt i det skæve grin under oplæsningen, og sendt en takkehilsen videre. Den er hermed bragt til torvs. Tak, skal I ha’! Allesammen.