Himmel, se Havet!

Jakke med bærestykke.

søndag 27. maj 2007klokken 17:32 · 7 kommentarer · Nuet

Jeg er lige kommet over det værste punkt i et nystartet strikkeprojekt. Jeg hader, at slå op og strikke den første pind.

Oveni hatten er min hjerne lidt af en opskriftsignorant, hvilket betyder, at jeg i lang tid ikke er helt klar over, om det jeg gør nu også er rigtigt.

Nu har jeg imidlertid besluttet mig for, at blive strikkenørd. Sådan én, der strikker indviklede ting og har tålmodighed til også, at pille op og starte forfra, hvis det er en nødvendighed. Jeg vil selvfølgelig også elske at strikke på tynde pinde, som f.eks. nummer 3.

Derfor er jeg startet på en opskrift herfra, og der kommer garanteret til at gå lang tid før, jeg bli’r færdig, fordi jeg strikker ikke særlig hurtigt. Garnet er alpacauld, dejlig blødt og lækkert, rundpinden er ædeltræ, og det glider let og ubesværet, men alligevel er jeg sikker på, at afslutningen ikke er nært forestående. Måske bli’r det en efterårsjakke, måske en dejlig vintertrøje?

Måske, måske, måske.

Info: Drops Design nr. 88-17 strikkes i Alpaca farve nr. 4434.

Did you like this? Share it:

7 kommentarer indtil videre ↓

Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.

Læg en kommentar

Jimmy