Himmel, se Havet!

Tagine med venstre hånd på ryggen – næsten.

torsdag 24. maj 2007klokken 16:58 · 5 kommentarer · Nuet

Man tager en tur med ispose og panodil og så går man i køkkenet og bruner den økologiske oksesteg, man købte i forgårs med 50% nedslag i prisen. Sidste anvendelsesdag er lige op over, så den SKAL bruges i dag, ellers er det jo spild af både penge og godt kød.

Man tager så sin gode kniv og får gjort kål på en håndfuld abrikoser, et par rødløg, en aubergine, nogle fed hvidløg, en håndfuld persille og en citron. Kikærterne ligger kogt og klar i fryseren, så det er nemt nok. Derefter transporterer man det hele inde på spisebordet og fotograferer det, mens nattegudinden undrende ser til.

Tilbage i køkkenet, roder man alle grøntsagerne sammen og smækker stegen oveni. Man pudrer grundigt med paprika. kanel, salt og peber. Tilsidst smides en håndfuld letstegte orangefarvede flasketomater ved siden af stegen, og resterne af Bjørnens hyldeblomstsaft hældes ved.Låg på taginen og ind med den i en kold ovn, der stilles på 200 grader.

Derefter kan man ømme sig i ca. 2 timer, mens man nyder duften, der langsomt breder sig i hjemmet.

Did you like this? Share it:

5 kommentarer indtil videre ↓

Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.

Læg en kommentar

Jimmy