Der er travlhed i hytten her. Jeg skal være klar om et par timer. Shabbys turbus henter mig, og så sætter vi fart på, og kurs mod en anden lokalitet. Andrea kommer også, men fra en anden indfaldsvinkel.

Jeg glæder mig. Vi glæder os. Alle glæder sig.

Morgenmad må der til, og jeg har lavet Kusmi på den store kande. Mens den trak, trak jeg moppen over gulvet efter at have skiftet kattebakken. Kom ikke her. Og så i køkkenet igen.

Jeg skiver maltbrød, finder smør og salami frem fra de køligere egne af regionen. Smører brødet, og åbner pakken med salami.

Og så sker det. Bang! Så står man pludselig der, sammen med Amerigo, Åh! Luigi og alle de andre. Tryllebundet af drømmesynet og duften, mens man smilende læner sig opad en kop varm te. Jeg ler højt med de andre. Rejsende fra kattebakke til kanalby på et stykke tyndskåret salami og et splitsekund. Mælkevejen hænger over hovederne, og jeg vågner, da mit blik falder på gajolerne med bourbonvanille. Det er jo en ganske anden sludder.

Jeg ryster på hovedet, ryster koncentrationen på plads. Lugte er forunderlige.