Måske, havde jeg slet ikke tid til at standse, men jeg gjorde det alligevel, for der var billeder, der måtte tages. Bagefter trådte jeg ekstra til i pedalerne i et højere gear.

Måske, kom jeg to minutter for sent, men solen, himlen, og det hele var bristefærdigt af fredagsglæde.

En tanke slog sig ned. I dag ville være den perfekte dag for en lille alf, at blive født på, men indtil videre har jeg ikke hørt noget om, at en sådan begivenhed har fundet sted. Det er faktisk heller ikke tid endnu, men han ville være stor og stærk nok, hvis det var blevet i dag.

Måske, var det et kort øjebliks lykkeligt vanvid, der ramte mig, da jeg twistede igennem, mens Kim Larsen sang Elefanten i søvn.

Nu er weekenden også kommet til mig, og jeg kunne fortsætte dansen, og svinge med armene højt hævede over hovedet, der pludselig føles så let, lyst og lykkeligt. Det er vist sådan det føles, når man er ør af glæde.

Måske, er det, det jeg er. Ør af ren og skær fredagsglæde. Simpelhen.