Blev øllet min bane. Eller var det chili, eller måske dybsort chokoladekage, skyllet ned med tung cacao med flødeskumstop. Jeg er nemlig totalt syret indvendig, og prøver at udtænke, om ølindtaget alligevel var for storslået i går. Jeg kvier mig ved tanken, for selvom vi rodede os ud i en enkel, tung, sød sag på 8 procent, synes jeg ikke, at det er her årsagen, til at syren står højt i halsrøret, bør findes. Men skidt tilpas er jeg, og har svært ved at honorere dagens krav om udfordinger.

Det var ellers en skøn dag i går. Masser af god mad, snak og ja altså, øl.

Zum Biergarten betog mig. Det var det perfekte sted at afslutte den perfekte bytur, og en smuk augustsol skinnede for nedadgående, mens vi tyllede godt hvedøl, og fik vendt livets alvorligheder, men så sandelig også blev ramt af snedige indfald.

Og et enkelt indfald kan jeg afsløre allerede nu, for Marianne kommer til byen og har plads til et møde. Så jeg fik sådan en yndig vision om, at vi kunne mødes med hende lige præcis her i Zum Biergarten. Bare for en stund imellem aftaler, og så videre. Jeg har ikke alle detajler på plads, men vi taler om fredag den 26. september, som udgangspunkt. Resten kommer på efterhånden.

Måske andre ville have lyst til at dele tid med os?

Men solen ramte jo efterhånden bunden, og jeg sagde farvel og tak for en dejlig dag til Andrea, der vente snuden mod toget hjem. Jeg var fit fra fredagen, og spadserede hjem. En dejlig tur langs Tivoli og over Langebro, der udlagde mit lokalmiljø i et smukt blåligt lys.

Indenfor døren røg skoene sig en tur henad gulvet, og min fine gaveæske, som jeg forsigtigt parkerede på bordet, blev kort tid efter indtaget af nattegudinden, der elsker at sidde firkantet.

Resten af aftenen blev indtaget henslængt i skrivebordsstolen foran skærmen, garneret med gammelt musik fra YouTube.