Himmel, se Havet!

En køn plante

onsdag 23. juli 2008klokken 18:15 · 3 kommentarer · Tanker om ting og tilstande.

Dagens udflugt, i embeds medfør, bragte mig forbi et hegn i rigtig god kvalitet. Et pænt stykke af hegnet var dækket af en meget smuk grønt plante med grønne bær, og slyngtråde i vilde spiraler.

Jeg prøver lige at kaste en tråd ud for at føle mig frem til, om nogen kan give mig flere informationer om plantens navn, og andet der er godt at vide om denne kønne plante.

Hegnet befinder sig på Kastrupvej i et område, hvor beboere med hundetegn, gør sit bedste for, at Amager fortsat skal åles under betegnelsen Lorteøen. Der lå bunker af sorte plastikposer med indhold af hundeefterladenskaber, nogle endda godt udjokkede.

Jeg fatter ikke, hvorfor man overhovedet gør sig ulejlighed med at lægge lorten i pose, når man alligevel efterlader den på fortovet. Set fra en anden vinkel, kan man vel med rette konstatere, at lorten forsvinder hurtigere, hvis den efterlades poseløs.

Få meter fra et tæt lorteposebelagt område, sad cafegæster i flere aldersklasser på fortovsstillingen, og nød den høje temperatur vejret, trods skydækket, bød på. Jeg ville kløjs i cafelatten, hvis det var mig.

Did you like this? Share it:

3 kommentarer indtil videre ↓

Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.

Læg en kommentar

Jimmy